Om vores fugleture
Hvorfor tage på fugletur med os?
Hvorfor ikke? Du får en unik oplevelse med god stemning, flot natur, spændende fugle og du får indsigt i og viden om fuglene og deres liv. Über unsere Vogelbeobachtungstouren - deutsche Version
Hvorfor ikke få en unik oplevelse
Hvorfor ikke få en anderledes og unik oplevelse i ferien, i weekenden eller på en hverdag – hvorfor ikke tage med på en guidet fugletur?
Kom med en erfaren fuglekigger på tur og oplev, hvad det vil sige at kigge på fugle, og få indblik i og viden om fuglelivet og hvordan man lærer fuglene at kende. Vores guidede fugleture foregår som når vi selv tager på fugletur.
Hvor
Vi tilbyder private guidede fugleture i Danmark og Sverige – det perfekte valg for dig, der kan lide at tage på tur alene, sammen med venner eller familie. Vi arrangerer hovedsageligt fugleture til lokaliteter på Møn og Nyord, Lolland-Falster, Syd-og Sydvestsjælland samt i Københavnsområdet og Nordsjælland samt Sydsverige.
For hvem
Vores fugleture er for alle – fra nybegynderen til den erfarne fuglekigger.
Du behøver ikke at være fuglekigger, vi tilpasser vores fugleture efter deltagerne og laver også fugleture til dig, der overvejer om fuglekigning skal være din nye hobby, eller til jer, som er nysgerrige på, hvilke fugle du ser og hører når du selv er ude i naturen – eller der vi I bor.
Det kan også være, at I er en familie på ferie og gerne vil prøve noget nyt og få en anderledes oplevelse.
Vi laver også ture for mere erfarne fuglekiggere , der enten trænger til lidt “genopfriskning” i fx feltbestemmelse, fuglens sang og kald, eller som gerne vil have glæde af vores viden og lokalkendskab til de steder vi kigger på fugle.
Varighed og aktivitetsniveau
Vi tilbyder fugleture af forskellig varighed og aktivitetsniveau, som vi selv vil lave dem, og tilrettelægges og målrettes efter deltagerne, den pågældende fuglelokalitet, årstiden og de fugle vi forventer at opleve.
Alle fugleture foregår med en dygtig og erfaren fugletursguide, der undervejs hjælper deltagerne med at finde, vise og identificerer de forskellige fugle vi ser og hører.
Deltagerantal
Vores private fugleture foregår altid i små grupper – det perfekte valg for dig, der kan lide at tage på tur alene eller sammen med nogle få venner eller familien. Vi mener at fugleture i små grupper giver den bedste oplevelse for alle deltagere. Der er bedre mulighed for deltagere at se, høre og opleve fuglene, lære om fuglebestemmelse, og gode muligheder for at stille spørgsmål og få svar og hjælp fra guiden.
Sprog
Vores private guidede fugleture foregår på enten dansk eller engelsk.
Fugletursguiden forstår og taler lidt tysk og spansk.
Har du selv planlagt en tur
Planlægger du din egen tur ud i naturen, alene eller med venner og familie, hvorfor så ikke booke en fugleguide til at tage med – og få en unik oplevelse og viden og indsigt i fuglene omkring dig?
Er I en større gruppe
Vi kan også arrangere fugleture for jer, hvis I er en større gruppe – fx en forening eller virksomhed. Kontakt os og hør om mulighederne.
Der er aldrig to fugleture eller dage, der er ens
Når man kigger på fugle har især vejr-, vind- og lysforhold betydning for, hvilke fugle og hvor mange man ser eller hører på den enkelte tur.
Årstiden – eller sæsonen – har også betydning. Nogle fuglearter er standfugle og kan ses hele året, mens andre er træk- eller vintergæster og kun ses på bestemte tider af året.
Derudover er nogle fugle almindelige, nogle er talrige og andre er fåtallige – og så er der fugle som er sjældne og som man skal være meget heldig for at se.
Tidspunktet på dagen har også stor betydning, da mange fugle ofte er mest aktive i morgentimerne, og igen sidst på dagen.
Vi forsøger at tilrettelægge hver fugletur efter de aktuelle forekomster af fugle og vejrforholdene. Det betyder også, at der kan foretages små justeringer og ændringer undervejs på selve fugleturen.
Man ved aldrig, hvad der venter derude af fugleoplevelser – og det er det, der er med til at gøre det sjovt og spændende af se på fugle!
Kontakt os på kontakt@whynotbirds.com for at booke en fugletur, eller hvis du vil høre mere om muligheder og priser.
Turforslag – Møn
- Nyord Enge: Strandengens og kystens fugle.
- Ulvshaleskoven: Skovens fugle.
- Ulvshale-Nyord: En kombinationstur med forskellige naturtyper.
- Gåsesøen: Vandfugle.
- Jordbassinerne: Vandfugle.
- …der er flere muligheder.
Turforslag på Sjælland
- Borreby Mose (Skælskør)
- Stigsnæs (Skælskør)
- Vestamager (København)
- Grønjordssøen (København)
Turforslag – Sverige
- Falsterbo (Skåne).
Fugleture med et tema
Vi tilbyder også fugleture med fokus på forskellige artsgrupper eller temaer:
- Vandfugle
- Skovens fugle
- Fuglestemmer – fuglenes sang og kald
- Fugletræk – oplev fuglenes træk
- … og meget mere